Cxense Display
Findes i: #46 (Oktober/2009) side 18
Artikeltype: Portræt
Forfatter(e): Ebbe Fischer
   
Dansk-amerikanske Peter Bower åbnede i januar 2004 en sædbank på Falkoner Allé i København, og siden begyndelsen har ejeren solgt alt, hvad han kan indsamle. Sæden testes i alle ender og kanter, og det meste sendes ud i verden. Det er en dansk eksportsucces, og virksomheden har nu 20 ansatte, bl.a. på en nyåbnet klinik i USA.

Den røde lampe lyser over receptionen. Der er tre lamper, og de to er uden lys på en varm fredag i august. Men i ét rum er der gang i forretningen. En donor har okkuperet det, og ved hjælp af fladskærm, pornofilm og en række frække blade er han nu i gang med at levere varen til virksomheden.
Direktøren for Danmarks nyeste sædbank, Peter Bower, tager imod i receptionen. Bag disken på 2. sal over for Kvickly på Frederiksberg er to lyshårede laboratoriedamer i gang med at analysere de seneste prøver, og på bordet står kliniske beholdere med hvid masse.
”Har du lyst til at se i mikroskopet? Det synes folk som regel er sjovt,” siger Peter Bower.
Okay. Laboranterne smiler venligt, og træder til side et øjeblik. Jeg kigger med begge øjne ned i prøven, og de har ret. Det ser fantastisk, futuristisk og fascinerende ud, som de små sædceller svømmer febrilsk i alle retninger. Der er over hundrede i synsfeltet, men man kan alligevel følge hver enkelt i den hidsige jagt på æg. En jagt, som er business for Nordisk Cryobank.

Kemi-ekspert

Vi går forbi et par kontorer og ind i et stort spisekøkken. Klinikken er netop rykket én etage ned i bygningen for at få mere plads, men nu er det allerede for lille, siger direktøren. Vi sætter os ved et klinisk rent hvidt spisebord.
Hvordan får man idéen til at åbne en sædbank?
”Jeg kom ind i branchen ved en tilfældighed. Man kan ikke uddanne sig til at arbejde med donorsæd, men da jeg var færdig med min ph.d. i fysisk kemi i 2001, blev jeg kontaktet af sædbanken Cryos i Århus,” siger Peter Bower med et smil.
Dansk-amerikaneren har boet ti år af sit liv i USA, fordi hans far er amerikaner. Peter Bower voksede imidlertid op i Thisted i Nordjylland, men han var allerede som fem-årig to år i USA med familien. Siden er han vendt tilbage mange gange. Den baggrund gjorde, at han var klædt på til at være Cryos’ repræsentant på det amerikanske marked. Konceptet var simpelt: Dansk sæd skulle indsamles og eksporteres til USA. Dér er efterspørgslen efter skandinaviske gener nemlig stor. Og Peter Bower var klar på udfordringen.
”Jeg har læst en del fysisk kemi, så da jeg fik chancen kunne jeg godt se, at der var nogle muligheder inden for det her felt. Men det var lige så meget det forretningsmæssige, jeg var interesseret i,” fastslår han.

Indtog i USA

Peter Bower samarbejdede med Cryos i USA i to år, inden han åbnede sin egen forretning.
Hvilke barrierer mødte I som dansk virksomhed?
”Der var ikke så store praktiske barrierer på det tidspunkt. Der var ingen toldafgifter eller andre forhindringer. Det var forholdsvis nemt. Men vi mødte udfordring i forhold til markedsføring.”
Hvordan tacklede I den?
”Vi brugte nettet meget, og det var vi faktisk nogle af de første, der gjorde i seri-øst omfang. Det havde de gamle kommercielle sædbanker ikke rigtigt fået øjnene op for. Vi brugte Google AdWords og vi arbejde med søgeoptimering, ligesom vi optimerede sitet. Det var hovedrystende at se, hvad nogle af de andre sædbanker havde på nettet.”
Hvorfor kastede du dig ud i dit eget projekt?
”Jeg følte, der var så mange ting, der kunne gøres bedre, og en investor meldte sig på banen efter at have set en artikel med mig i et lokalt iværksætterblad. Så lavede vi et samarbejde med en amerikansk sædbank.”
Det var i 2003, at Peter Bower forlod samarbejdet med Cryos, og snart var tre parter involveret i hans nye virksomhed. Ham selv, investoren og den amerikanske sædbank. Idéen var, at den amerikanske virksomhed skulle bidrage med knowhow, og at den skulle afsætte det, som Peter Bower kunne indsamle i Danmark. Han stod altså foran at skulle åbne en sædbank i København fra bunden, med nok at lave, da hele konceptet pludselig blev skudt i grus.

Hård dom

Nordisk Cryobank åbnede i 2004, og året efter gik salget af dansk sæd strygende i USA, via partneren Los Angeles California Cryobank. Men så faldt bomben. Den amerikanske pendant til Lægemiddelstyrelsen – Food and Drug Administration – indførte en ny regel.
”De besluttede, at alt væv indsamlet efter d. 25. maj 2005 ikke måtte sælges, hvis donoren havde opholdt sig mere end fem år i Europa – på grund af faren for kogalskab. Vi var målløse.”
Dommen var vitterligt hård. Kogalskab eksisterede stort set ikke i mennesker. Og det kan slet ikke overføres via sæd, ifølge WHO. Men de amerikanske myndigheder ville ikke adskille sæd fra andre vævstyper, og dermed var den nye virksomheds forretningsplan skudt i sænk.
”Vi var helt sikre på, at dommen ville blive omstødt,” siger Peter Bower med et fast blik.
Det skete imidlertid ikke, men direktøren er stadig sikker på, at det vil ske på et tidspunkt. Derfor har han åbnet en ny klinik i USA i 2008, som opererer selvstændigt, men som også står klar som en strategisk platform på markedet, når åbningen kommer.

Plan B

Tilbage i 2005 havde den nye dansk-amerikanske sædbank fået en ordentlig uppercut. Nordisk Cryobank var tvunget til at søge nye græsgange, og Peter Bower holdt en række møder med sine amerikanske partnere. Hvad nu?
”Investoren og jeg stod tæt sammen, men vores amerikanske partner røg hurtigt ud på et sidespor. Deres hovedinteresse var at få donorsæd fra Skandinavien, og nu kunne de se, at det ikke kunne lade sig gøre. Så det blev hurtigt krystalklart, at vi måtte købe dem ud,” forklarer direktøren.
Fra begyndelsen af sit soloeventyr havde det været vigtigt for Peter Bower, at de tre interessenter skulle dele ejerskabet af den danske virksomhed, så alle havde et incitament til, at den danske gren af forretningen var rentabel. Og ikke kun den amerikanske aftager. Nu stod de i en situation, hvor de kunne forsøge at få ændret lovgivningen via advokater, eller erkende nederlaget.
”Det er en klassisk problemstilling. Når du starter som iværksætter, er noget af det vigtigste man lærer at holde fast i sin idé. Altså; tro på dit koncept – og gå linen ud. Men. Man skal altså også vide, hvornår man skal sadle om. Og det er ekstremt svært. For lige meget hvilken idé du har, så vil du løbe ind i problemer,” siger Peter Bower.
”Vi prøvede selvfølgelig en hel masse ting for at få åbnet op til USA. Men jeg følte ikke, at vi fik så meget opbakning fra sædbanken i USA. De havde andre prioriteter. Derfor købte min investor og jeg dem ud.”
Skiftede I fokus for sent?
”Det mener jeg ikke. Donorsæd skal ligge minimum seks måneder, inden den bliver frigivet, og der var ingen problemer med den sæd, som var indsamlet inden skæringsdatoen. Så langt ind i 2006 solgte vi dansk sæd i USA, og vores advokater var på sagen. Loven var så vanvittig, at vi simpelthen blev nødt til at forfølge den,” siger han.
Nordisk Cryobank fik imidlertid hurtigt andre kunder. Dansk sæd er også en eftertragtet vare i Europa, og det gamle kontinent blev det nye fokus. Men først i begyndelsen af 2007.
Nye markeder
Snart stod Nordisk Cryobank klar med en ny forretningsmodel, og det blev faktisk nemmere at håndtere den nye forretning, siger direktøren.
”Pludselig var der én spiller mindre med på telefonkonferencemøder, og det gjorde en stor forskel. Beslutningsprocessen blev meget nemmere. Jeg er en enkeltperson. Min investor er en enkeltperson, men den amerikanske sædbank er en organisation. Derfor var de tunge at arbejde med,” for-klarer Peter Bower.
Virksomheden blev splittet op i to grene. Business-to-business – altså salg af sæd til klinikker via Nordisk Cryobank – og business-to-consumer, hvor private selv kan bestille sæden på nettet via European Sperm Bank. Når man går ind på hjemme-siden kan man i detaljer vælge, hvilke træk donoren skal have. Højde, øjenfarve – og øvrig kropsbygning. Sådan har konceptet kørt frem til i dag, og den private del står nu for omkring halvdelen af salget.
Det er ifølge Peter Bower en logisk udvikling. Han mener, at så længe der er tale om en seriøs sædbank med tilladelse til at drive sædbankvirksomhed, er patienten mindst lige så kompetent til at vælge donor som f.eks. en læge eller laborant. Desuden har forretningen som nævnt stadig fokus på det lovende kommende eksportmarked i USA.
Havde I åbnet jeres nye klinik i Seattle, hvis ikke I mente, at der kommer en åb-
ning?
”Ja. Vi føler, at vi har et rigtigt stærkt koncept. Vi har en holistisk indgangs-vinkel til forretningen. Lige fra hvordan vi behandler vores donorer til hvordan vi læser markedet. Vi har også en masse know-how i laboratoriet og vores fryse-teknikker er gode,” siger Peter Bower om virksomhedens styrker.

Sikker sæd
Donorsæd er ingen ny opfindelse. Det er blevet brugt i årtier, men sædbankindustrien, som den ser ud i dag, opstod i halvfjerdserne. Siden er den blevet professionaliseret, og meget tyder på, at den professionalisering vil fortsætte i årene, der kommer. Kunderne har en åbenlys interesse i, at sæden er testet mest muligt, og klinikkerne køber derfor i stadig højere grad varen hos specialisterne.
Sædbankerne screener sæden for sygdomme, og de arbejder i reglen på at undgå at give uheldig genetik videre til de kommende generationer. Nordisk Cryo-bank screener f.eks. donorernes historie to generationer tilbage for at finde tegn på arveligt sygdomme. Til det formål har Peter Bower en genetiker ansat; en læge med speciale i genetik.
Det er derfor under ti procent af de potentielle donorer, som bliver accepteret. Sædkvaliteten er det parameter, der sorterer flest fra, og en af Nordisk Cryobanks store udfordringer er at finde nye donorer, forklarer Peter Bower.
”Vi afsætter alt det, vi samler ind. Skandinavisk donorsæd har en høj stjerne, og vi kan altid bruge flere donorer,” siger direktøren.
Det meste af sæden sælges på det europæiske marked, heraf knap en tredjedel i Danmark, mens en mindre del bliver sendt til fjerne kontinenter. Indtil videre er tusindvis af potentielle donorer screenet, og omkring 250 er blevet godkendt. Forretningen er ansvarlig for lidt over 500 børnefødsler i Danmark – og over 1.000 i Europa.

Genetiske tricks
Hos sædbanken på Falkoner Allé står en række store beholdere til højre for indgangen. Det er lageret. Beholderne indeholder flydende kvælstof, der har en temperatur på -196 grader celsius, og det holder sædcellerne nedfrosset i et stadie, som de kan vækkes fra. Således kan de opbevares i flere hundrede år, og det betyder f.eks., at Christian IV kunne blive far til en søn i dag, hvis teknologien havde eksisteret i 1600-tallet. Det kunne så give lidt forvirring omkring arvefølgen, men branchen indeholder andre – mere aktuelle – etiske dilemmaer.
Hvordan har du det med, at din forretning bevirker, at flere og flere vokser op uden en far?
”Alle undersøgelser konkluderer enstemmigt, at børn, der vokser op med to mødre eller én mor klarer sig mindst lige så godt som gennemsnittet. Det skyldes nok, at de er ønskebørn. Desuden er det typisk ressourcestærke mennesker, der går ind i det her. Og jeg er sikker på, at både enlige og lesbiske par er rigtig gode mødre.”
Nordisk Cryobank foretager dog ikke nogen konkret opfølgning, efter sæden er solgt. Barnet har imidlertid mulighed for at kontakte faderen, såfremt moderen har betalt ekstra for en såkaldt ”åben donor”.
”Men vi gør meget ud af at fortælle barnet, at det kun kan blive til et ufor-pligtende møde. Det får ikke en far i 18 års fødselsdagsgave,” fastslår Peter Bower.
Virksomheden fryser også mænds sæd ned til senere brug. Og hvis man bare har én sædcelle, der kan bruges, så kan den også bruges til kunstig befrugtning.
 

Nordisk Cryobank

Virksomheden arbejder med indsamling, behandling, lagring og distribution af sædceller.

En donor får 300 kr. pr. godkendt prøve. Det sælges videre til en minimumspris af 180 euro.

Omsætning og overskud er hemmelig. Men ifølge direktøren er omsætningen vokset med over 100 procent årligt de seneste fem år.

Hovedkvarteret ligger på Falkoner Allé på Frederiksberg.

Ansatte: 10 fuldtids og 10 deltids, heraf 4 fuldtids og 3 deltids i Seattle, USA.

Virksomheden er siden 2006 delt i to forskellige afdelinger. Nordisk Cryobank sælger til klinikker og hospitaler. Mens European Sperm Bank sælger direkte til kunden. Sæden leveres dog via en fertilitetsklinik.

Virksomheden er netop kåret som Gazelle-virksomhed af dagbladet Børsen.

www.nordiskcryobank.dk

www.europeanspermbank.com

 

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign