Cxense Display
Findes i: #60 (Juni/2011) side 22
Artikeltype: Strategi
Forfatter(e): Jesper H. Andersen
   
Kunstens og de kreative fags bløde værdier er ikke uforenelige med tanken om bundlinie. De to kan gå hånd i hånd og påvirke hinanden positivt, skriver kunstner og kreativ iværksætter Maiken Ingvordsen.

Der er i disse år øget fokus på forretning og vækst indenfor de kreative, kunstneriske erhverv, og mange andre brancher har også fået øjnene op for, at de kreative erhverv bidrager til Danmarks økonomi i form af branding, værdiskabelse og eksport. Gastronomi, film, design, musik og mode får verden til at rette blikket mod Danmark, og mange danske kunstnere og kreatives selvopfattelse er grundlæggende ved at ændre sig, så de ser sig selv mere og mere som iværksættere – kreative iværksættere. På de højere, kreative uddannelser rundt i landet er der også øget fokus på iværksætteri, og de studerende trænes til at tænke selvstændigt og innovativt.

Digitaliseringen har vendt op og ned på produktionen, produkterne, salg og på mulighederne for markedsføring af bl.a. musik, bøger, foto og film. Det er tale om et paradigmeskift, der kræver nytænkning og helt nye forretningsmodeller. De produkter, der tidligere var hovedprodukter, såsom f.eks. cd’er var for musikere, er for mange ikke længere et rentabelt produkt alene. Skal man leve af sin musik, skal man finansiere, nytænke sine produkter og sælge den på helt nye måder. 

Heldigvis er der masser af iværksætterånd blandt kunstnere og kreative. Derfor opstår der lige nu en masse nye forretningsmodeller, der også er spændende og interessante for andre erhverv. Mange andre brancher mærker også internettets påvirkning og ændring af forbrugsmønstre, og alt tyder på, at e-handlen og digitale varer og ydelser vil vokse endnu kraftigere de kommende år. Men heldigvis kan kriser også være lærerige benspænd, og indenfor den kreative branche skaber det innovation og nye måder at gøre tingene på. 

For selvom man kan tale om en krise, så har betingelserne for kreative og kunstnere samtidig aldrig været bedre – takket være digitaliseringen. Teknologien gør nemlig, at man nu selv kan stå for stort set alle dele fra idé til produkt til køber. Da der derved er færre led i processen, og færre involverede, er det også klart at der er større potentiale for overskud. Desuden har digitaliseringen gjort, at varerne, såsom musik, film, bøger etc. er tilgængelige i hele verden – samtidigt. Så selvom nogle kreative erhverv er små nicheerhverv, så er der hurtigt tale om ret store nicher – på verdensplan. 

Der er de sidste par år væltet en iværksætterbølge igennem det danske, kunstneriske og kreative miljø. Den enkelte kreative tager tingene i egen hånd, producerer, udgiver og er ofte også selv det sidste sælgende led. Eksempelvis er musikbranchen ikke længere udelukkende drevet af store, internationale pladeselskaber. De enkelte musikere udgør nu i høj grad selve branchen, og mængden af muligheder for at tjene penge på musik, er for den enkelte musiker på mange måder større en nogen sinde før.

 

Hvad gør det ved kunst og kreativitet, at man tænker vækst?

Den kreative, kunstneriske branche kæmper både ude- og indefra med en masse romantiserede forestillinger og fordomme omkring det at være kreativt skabende og samtidig at drive forretning. Publikum, fans, kunder og nogle af de kreative selv vil gerne beholde illusionen om, at “ægte” kunstnere lever et bohemeliv uden en krone på lommen, men virkeligheden er naturligvis en anden. Bag enhver succesfuld kunstner findes en professionel forretning, strategier, branding, markedsføring, masser af samarbejdspartnere og i flere tilfælde ansatte.

Dét, jeg til gengæld oplever – både personligt og hos mine kolleger – er, at vi driver forretning på nogle andre betingel-
ser og udfra nogle andre værdier, i forhold til “almindelige” købmænd. Blødere værdier. Men det behøver ikke betyde, at vi tjener og vækster mindre. Det er de færreste kreative og kunstnere, der tænker vækst som det primære formål med det, de laver. Vækst bliver i stedet et resultat af kvalitet, unikhed, høj faglighed og passion. Det er en bæredygtig, langsigtet strategi, der skaber livskvalitet, lyst, glæde og engagement.

Enhver, der har arbejdet med musik ved, at man ikke kan beslutte sig for at skrive en sang der bliver et hit i radioen. Hvis der fandtes en opskrift, så ville alle jo gøre det. Det nytter altså ikke kun at tænke: “Hvis bare jeg arbejder hårdere og længere, og evt. ansætter nogle flere, så kommer der nok et hit ud af det”. Hittet kommer, når du er autentisk, når holder fast i det, du har bygget op, og som du tror på. Hittet er et resultat mere end et mål, og al erfaring siger, at langt de fleste af dem, der har det som mål at hitte, meget sjældent opnår det eller er særlig langtidsholdbare.

 

Hvilken form for vækst ønsker vi?

Vækst forbindes ofte med noget kvantitativt – altså volumen og økonomi. Men vækst kan også forbindes med kvalitetsmålinger af f.eks. lykke, livskvalitet, udvikling, sundhed osv. Når jeg holder foredrag – for kunstnere eller folk fra erhvervslivet – mærker jeg, at det klinger positivt i folk, når jeg taler om at fokuserer på at give andre mennesker positive oplevelser, dele ud af viden, sprede positive budskaber osv. Ud af sådanne tanker og prioriteter kommer ærlige, stærke brands, der er i kontakt med deres kerne og oprindelige vision. Så når f.eks. Olafur Eliasson, Noma og Chris Minh Doky er verdenskendte kunstnere og kreative brands, er det pga. deres kvaliteter – ikke pga. deres vækststrategier.

 

Nye, alternative former for finansiering

Der findes pt. mange spændende former for finansiering og iværksætterstøtte, hvis man er kreativ og/eller kunstner. Tiden er moden for co-branding mellem den kreative branche og det øvrige erhvervsliv. Vækst via oplevelser og mer-værdiskabelse er blevet hverdagsord. 

Eksempelvis er kaffekæden Baresso indgået i et samarbejde med jazzsangerinden Sinne Eeg og hendes pladeselskab. Kaffekæden står for nogle af de samme værdier, som jazzsangerinden skaber med sin musik (”Et time out med nydelse og fordybelse” ifølge Baressos website), og de henvender sig begge til de samme målgrupper. På den måde kan man sammenkoble et kunstnerisk nicheprodukt (jazz) og et mere mainstream produkt (kvalitetskaffe). Det interessante er, at musikken er med til at skabe en merværdi. Der kommer flere mennesker på kaffebaren, når der spilles lækker musik over højtalerne. Musikken skaber en stemning og bidrager dermed til den gode oplevelse. Samtidig sælger Sinne Eeg flere cd’er ved at være repræsenteret på Baresso med sin musik, både i højtalerne og med cd’en til salg på hylderne.

En andel spændende form for alternativ finansiering er begrebet crowdfunding. Dvs. almindelige mennesker der støtter og “funder” et projekt ved at investere små beløb. Hvis du kan få 250 mennesker til at give dig 100 kr. hver, har du 25.000 kr. til at komme i gang med. Med et godt netværk og nogle velfungerende profiler i de sociale medier, skulle det være en mulighed for de fleste at få engageret 250 personer. Crowdfunding er endda sat i system på nettet. Når du besøger websitet kickstarter.com, bliver du mødt af teksten “fund and follow creativity”. Her kan du som privatperson “funde” kreative mennesker fra hele verden og blive præsenteret for deres små, innovative projekter. Kickstarter repræsenterer alt lige fra bogprojekter, film, musik, opstart af butikker, dans, design, journalistik, teater, teknologi osv.

Fænomenet crowdfunding er interessant, og der er også danske websites på vej, der vil hjælpe danske iværksættere med lignende typer finansiering. Men hvad er det, der gør at almindelige mennesker gider støtte iværksætterprojekter? Når folk donerer eller investerer penge, gør de noget, der giver mening for dem selv og andre. De kan fortælle deres venner om det, og det bliver omtalt på deres profiler på nettet. De er med til at “opdage” nye tendenser, støtte kreative mennesker, kunst osv. Det bliver en del af deres identitet, at de er “medskabende”, og giver en følelse af medejerskab. Det at investere i projekter bliver en oplevelse i sig selv.

 

Hånd i hånd

Bottom line – så er kunstens og de kreative fags bløde værdier slet ikke uforenelige med tanken om bundlinie. For selv om vækst ikke er et formål i sig selv, så er overskud selvfølgelig en nødvendighed over tid. Tendensen i tiden er, at bundlinietænkning og de bløde værdier i stigende grad går hånd i hånd. Og de påvirker hinanden positivt. Det giver nye iværksættermuligheder, nye opstartskonstellationer og nye potentielle væksteventyr. Kravet? At bundlinietænkningen er åben overfor de bløde værdiers tænkning – og omvendt. Så nu er spørgsmålet bare: Er du en bundlinie eller bløde-værdier-type? Og hvor åben er du for at holde hånd med den anden side?

 

Relaterede

Dyrk iværksætterpotentialet hos kvinder og etniske minoriteter (1) // Vi skal leve af markedsorienteret iværksættelse (1) // Er du fri agent eller iværksætter (1) // Den vidensintensive iværksætter ano 2004 (1) // Iværksætter eller entrepreneur (1) // Aldrig for ung til iværksætteri (1) // Sæt din viden i værk (1) // Iværksætterbølgen anno 2004 (1) // Bog: få tid til det du er bedst til (1) // Stress er livstruende - også for virksomheden (1) // Kan jeg starte firma med en partner på 17 år? (1) // Flere vækstiværksættere med udenlandsk baggrund (1) // Må vi oprette dansk I/S fra Sverige? (1) // Du skal passe dit firma! (1) // Aldrig mere oliventræer (1) // Kvinder smager på succesen (1) // En verden af muligheder (1) // Stolthed og fordomme... (1) // Let's do the Hub (1) // Iværksættere er helte (1) // “Du skal være klar til at ofre alt” (1) // Den politiske kæp i vores hjul (1) // Ejerledede firmaer er kommet godt gennem krisen (1) // Konkurser rammer hårdt (1) // Iværksættermillioner samler støv i Bruxelles (1) // Team Danmark-model kan bane vej for iværksættere (1) // Iværksætteri kan også være storindustri (1) // Imperium med vokseværk (2) // Køge Iværksættermesse (2) // På kursus med statstilskud (1) // Kunsten at vinde englenes gunst (1) // Cykelbanditten bryder med traditionerne (1) // Ny fond vil investere i sociale iværksættere (2) // Danmark skal have flere succesfulde iværksættere (2) // Hvorfor flytter danske iværksættere til Silicon Valley? (1) // Mød de 6 hatte på Iværk&Vækst (2) // Rigets iværksættertilstand (1) // Mød Jesper Buch - manden med opskriften på succes (1) // Iværksætterhøjskolen (2) // Unboss dig selv og din organisation (1) // Fra virksomhedsleder til iværksætter på en weekend (1) // Morten Strunge: Virksomheden er det vigtigste i mit liv (1) // Ideerne kommer af sig selv. Resten er hårdt arbejde (1) // Tøjdesigner pimper campingvogne (1) // Det er aldrig for tidligt at blive iværksætter (1) // Millionær uden forretningsplan (1) // Gamle vaser i nye striber (1) // Pistoler, piger og pilsnere (1) // Bocians økonomiske vejrudsigt: Nu vender det… håber vi (1) // Iværksættermentor (2) // Kom i gang med at fejle (1) // Interview med direktøren i Københavns første tech co-working space (1) //
Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign