Cxense Display
Findes i: #48 (December/2009) side 10
Artikeltype: Økonomi
Forfatter(e): Anette Sand, Henrik Paaske
   
De fleste virksomhedsejere og -ledere følger godt med i det løbende driftsregnskab. Men der er en række andre faktorer, som påvirker årets resultat, og som nødig skulle komme som en overraskelse.

Her i december måned er der aktivitet i regnskabsafdelingerne: Ud over den løbende bogføring, er det relevant for mange virksomheder at få et bud på årets resultat. Resultatet har nemlig betydning for, hvordan vi skal disponere: Er der nogle pensionsordninger, der skal fyldes op? Skal vi købe nyt udstyr i år eller skubbe det til hen over 1. januar?  Skal vi forsøge at fremskynde en ordre, eller kan vi køre i jævnt tempo?

Den løbende bogføring

Af den daglige bogføring kan de fleste virksomheder aflæse det umiddelbare driftsresultat: Omsætningen fratrukket de udgifterne giver en bundlinje måned for måned. Et godt pejlemærke for, hvordan det går. Men der er en række faktorer, som bogføringen ikke altid tager højde for løbende.
Måske har du selv prøvet det? At stå med et fornuftigt årsresultat – men når bogholder eller revisor har haft materialet gennem maskineriet, er resultatet væsentligt forandret: I nogle tilfælde til det bedre, men ofte har bundlinjen måttet bløde.

Reguleringer i status
Lager:
I forbindelse med årsregnskabet, bliver virksomhedens aktiver og passiver gået efter i sømmene. Blandt andet ser vi på varelageret. Er varelageret bogført til den rigtige værdi? Eller er der måske bare overført et tal fra sidste år? Er varerne på lageret stadig kurante, eller skal nogle af dem måske nedskrives? Hvis varelageret bliver reguleret op, har det en positiv effekt på bundlinjen. Er lagerværdien derimod blevet mindre, har det en negativ effekt.

Debitorer:
Kunderne – altså de af dem, der skylder os penge – bliver også gennemgået: Debitorerne bliver vendt og drejet. Er de betalingsdygtige, og hvis de ikke har betalt, hvad er der så sket? Måske skal der hensættes til tab, hvis man har en konflikt med en debitor eller hvis en kunde er gået i betalingsstandsning. Eller måske er tabet allerede konstateret men ikke bogført. Hensættelser til tab påvirker resultatet negativt, men det er vigtigt, at debitorerne er opgjort til en reel værdi.

Anlægsaktiver:
Ejer virksomheden nogle anlægsaktiver, vil der normalt finde en afskrivning sted. Anlægsaktiver er bygninger, biler, maskiner, indretning af lokaler, nogle gange afskrives der også på goodwill, rettigheder og udviklingsomkostninger. Afskrivningens størrelse afhænger af hvilken type aktiver, der er tale om. Der afskrives mindre på bygninger end på IT-udstyr og biler. Hvilket er logisk nok, da bygninger ikke taber i værdi, i hvert fald ikke samme fart som pc’erne gør. For selskaber er det ikke altid, at den regnskabsmæssige og skattemæssige afskrivning er lige stor. Alle afskrivninger påvirker resultatet i nedadgående retning.

Hensættelse af feriepenge:
Hvis virksomheden har ansatte, hvor feriepengene ikke afregnes til Feriekonto, skal den forpligtelse, virksomheden har til at betale feriepenge til medarbejderen i det kommende år, hensættes, altså føres ind i regnskabet som en udgift. Hvis virksomheden har færre ansatte end året før, kan der være tale om en forbedring af bundlinjen, men ellers er der tale om en omkostning, som ikke pynter på bundlinjen.

Skyldige omkostninger:
Alle skyldige omkostninger gøres op. Herunder revisorens regning: Som det sidste i ethvert regnskab hensætter revisoren gerne penge til sig selv. Så hvis årets revision koster 20.000 kr., bidrager dette også i nedadgående retning med dette beløb.
Periodeafgræsningsposter:
Arbejde, der er udført, men ikke faktureret endnu skal medtages i årsregnskabet. Men eventuelle forudbetalinger fra kunder skal trækkes ud. Herudover kan der være forsikringer og andre udgifter, som er afholdt i året, men som reelt skal fordeles over to år, fordi kun noget af regningen vedrører dette regnskabsår.

Momskorrektion:
Meget ofte medfører årsafslutningen og den gennemgang af regnskabet, vi foretager, at enkelte bilag, som aldrig har været bogført ”dukker op” i processen, eller at nogle udgifter flyttes fra en konto til en anden. Hvis flytningen sker mellem momsede og ikke-momsede konti i bogholderiet, har det en enten positiv eller negativ indflydelse på resultatet og giver anledning til en momskorrektion.

Hvor meget kan det dreje sig om?
Vi forestiller os et anpartsselskab med en enkelt firmabil, som har udvidet staben med en månedslønnet medarbejder til 25.000 kr. månedligt. Hvis virksomheden har haft et overskud på 100.000 kr. på den almindelige, løbende drift, kan regnestykket for eksempel se sådan ud:

Resultat før korrektioner      100.000

Hensat til tab på debitorer   -    12.000
Afskrivning af bil                 -    30.000
Feriepengeforpligtelse         -    37.500
Hensat til revision               -    20.000

Endeligt resultat                   500


– og det er jo en helt anden historie, når udbyttepolitikken skal drøftes på førstkommende generalforsamling!

Årsregnskabs-buffer
For små virksomheder er det en balancekunst at få oplysninger fra bogholderiet, man kan stole på i sin økonomiske styring uden at drukne sig selv i bogføringsarbejde eller store regninger fra eksterne konsulenter. Så med mindre du har en særlig interesse i at bogføre for eksempel afskrivninger af inventar og maskiner månedligt, er løsningen ikke mere bogholderi.
Men du kan på baggrund af de reguleringer, der bliver lavet i dit 2009-regnskab og dine forventninger til 2010 beregne i hvilken størrelsesorden, årsafslutningen vil påvirke dit resultat. En lavpraktisk løsning, som ikke er helt præcis, men dog meget nærmere, end hvad vi ser mange små virksomheder arbejder med.
I det ovennævnte eksempel vil vi i runde tal kunne sige: Cirka 100.000 kr. divideret med 12 = cirka 8.500 kr. Virksomhedens ejere kan altså følge resultatet fra bogholderiet måned for måned, men skal huske at korrigere: Et resultat i en måned er kr. 0, hvis bogholderiet viser et overskud på kr. 8.500. De kr. 8.500 er vores ”årsregnskabsbuffer”. Og det beløb skal bygges ind i alle opgørelser, som virksomheden træffer økonomiske beslutninger ud fra.
Tør du gætte på dit årsresultat?
 

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign