Cxense Display
Findes i: #46 (Oktober/2009) side 23
Artikeltype: Økonomi
Forfatter(e): Jesper H. Andersen
   
Skattereformen har store konsekvenser for måden selskabskonstruktioner og investeringer skrues sammen på fremover. Der skal reageres nu, hvis man skal nå at restrukturere inden reglerne træder i kraft i 2010.

Skat bliver nok aldrig ret mange iværksætteres yndlingsemne. Som iværksætter brænder man for at skabe nye produkter og opbygge virksomheder, og det kan forekomme så dræbende, når skattefar kommer rendende med sine indviklede regler for, hvordan hans procentdel af overskuddet af ens anstrengelser skal beregnes.
Nu er der nye regler af forholde sig til. Skattereformen indeholder blandt andet en ”harmonisering af aktie- og udbyttebeskatningen”, som det så smukt hedder, og det kan der være gode grunde til at forholde sig til inden årets udgang. I nogle tilfælde vil det nemlig være hensigtsmæssigt at omstrukturere ejerskabet i de selskaber, man er involveret i før 1. januar 2010.
Til denne artikel har vi allieret os med en af revisionsgiganten Deloittes skatteeksperter, Niklas Bjerggaard Andersen, og sammen med ham går vi tæt på de væsentligste ændringer i erhvervsskatten.

Mindst 10 pct.

Aktier som ejes af et selskab opdeles fremover i tre hovedgrupper: Datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og porteføljeaktier. Groft sagt er der tale om datterselskabsaktier når et selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet. Koncernselskabsaktier er aktier, hvor ejeren og det selskab, som der ejes aktier i, er sambeskattede eller kan sambeskattes. Og porteføljeaktier er alle øvrige aktier (se figuren for den nøjagtige definition).
I praksis er det for iværksættere  som hovedregel det interessante spørgsmål, fortæller Niklas Bjerggaard Andersen, om aktierne, man ejer, er porteføljeaktier eller datterselskabsaktier – altså om man ejer over eller under 10 pct. Og det kan være ganske afgørende.
Hidtil er selskaber ikke blevet beskattet af gevinst eller tab på aktier, hvis blot aktierne havde været ejet i tre år eller mere. Aktier ejet under tre år skulle der betales skat af. Hvad angår udbytte fra aktierne, har de været skattefri for selskaber, hvis selskabet ejede mindst 10 pct. af aktierne i mindst et år.
Fremover bliver de ti procents ejerandel af et selskab væsentlige at fokusere på. For datterselskabsaktier er såvel gevinst og tab samt udbyttet nemlig skattefrit uanset hvor længe man ejer dem (særlige regler gælder dog for udenlandske udbytter). Ejertids-kravet på tre år for avance og et år for udbytte er med andre ord ophævet, og det må siges at være en betydelig lempelse, som gælder fra 2010 – for aktieavancer fra indkomståret 2010 og for udbytter og tilskud der udloddes/ydes fra og med 1. januar 2010 (tilskud er når et koncernselskab giver penge til et andet koncernselskab, f.eks. fra holdingselskab til datterselskab eller mellem to datterselskaber i en koncern).
Ejer man derimod porteføljeaktier – altså aktier eller anparter, hvor man har under 10 pct. af selskabet – er både gevinst og tab samt udbyttet derimod fuldt skattepligtigt for selskaber! Tidligere skulle kun 66 pct. af udbyttet beskattes, men det gælder ikke længere. Aktierne kan heller ikke længere sælges skattefrit efter tre år.
Ejer man aktierne personligt (altså ikke via et selskab), beskattes man som hidtil automatisk ved salg eller udbytte, og derved piller skattereformen ved en af grundpillerne i finansiering af iværksætteriet her til lands:
”Meget iværksætteri er jo fokuseret på at optimere ved at geninvestere ubeskattede midler. Det giver større beløb at investere for. Men man kan ikke tage pengene ud af et selskab uden at betale et stort beløb i skat,” siger Niklas Bjerggaard Andersen.  ”Mange business angels har haft en virksomhed, som de har solgt, og derfor har de pengene i selskabsregi. Har man for 50 mio. kr. i unoterede aktier, kan de ikke bare tages ud af selskabet, for man kan ikke finansiere de 45 pct., man vil skulle betale i skat,” forklarer skatterådgiveren.
Lagerbeskatning
En yderligere spidsfindighed er i den nye skattereform vedrører børsnoterede aktier, som man ligger inde med i et selskab: de skal fremover beskattes efter lagerprincippet. Det betyder, at man også beskattes af gevinster og tab, som endnu ikke er realiseret ved et salg af aktierne! Ejer et selskab således aktier, der stiger i værdi, skal selskabet betale skat af denne værdistig-
ning, også selv om man stadig ejer aktien.
For unoterede porteføljeaktier (dvs. alle andre aktier) kan man vælge at lade sig beskatte efter lagerprincippet eller efter realisationsprincippet, altså ved salg. Valget skal ske samlet for alle unoterede porteføljeaktier, selskabet ejer, og kan ikke efterfølgende ændres. Nu kan man spørge sig, hvorfor nogen skulle ønske at lade sig lagerbeskatte – og ifølge Niklas Bjerggaard Andersen er det da heller ikke noget, der står særlig højt på ønskelisten hos de virksomheder, han har kontakt til.
”Vi har ikke talt med nogen, der har ønsket det. Der vil være en udgift til at værdiansætte dem hvert år, og det er i det hele taget noget rod, som jeg tror, de fleste vil vægre sig ved,” siger han.
Ejer man porteføljeaktier, fastsætter man en kunstig anskaffelsessum – en indgangsværdi – på det tidspunkt, hvor man overgår til fuld skattepligt, og her vil man som udgangspunkt benytte handelsværdien primo 2010.
Her forudser Niklas Bjerggaard Andersen problemer for vækstiværksættere.
”Jeg tror, fastsættelsen af indgangsværdier er en stor opgave, som er overset. Navnlig i vækstvirksomheder, som ikke har en trackrecord. Bruger man normale værdiansættelser, når man frem til en lav værdi, mens den reelle værdi kan være noget højere. Men den skal heller ikke være for høj, for mange går jo ned,” siger han, og forudser, at der skal slås nogle sværdslag med SKAT om indgangsværdierne, og anbefaler, at det overvejes at indhente bindende svar fra SKAT.
Der er en række yderligere teknikaliteter vedrørende porteføljeaktier i selskabs-regi, som man sammen med sin revisor vil skulle forholde sig til. Blandt andet opereres med en nettokurstabskonto, som opgør kurstab på aktier, således at man ikke mister værdien af urealiserede tab i regnskabet. Kurstab, der er bogført på nettokurstabskontoen, kan fradrages i fremtidige gevinster ved salg eller værdi-stigninger.
De yderligere regler for justering af nettokurstabskontoen vil det føre for vidt at komme ind på her, men der tager bl.a. højde for aktier, som man på nuværende tidspunkt har ejet i tre år, for tidligere datterselskaber med tab, og for skattefri udbytter fra perioden 2007-2009.
Har et selskab sat mange penge i børsnoterede porteføljeaktier, vil det blive belastet på likviditeten som følge af de nye regler om lagerbeskatning, når aktiekur-serne stiger – især hvis man ikke ønsker at sælge aktierne for at finansiere skatten. For private investorer, der køber børsnote-rede aktier via et holdingselskab, skal det ifølge Deloitte overvejes, om det vil være mere fordelagtigt at investere i personligt regi, hvor skatten først falder ved realise-ring af aktien. Det vil dog afhænge af en konkret vurdering, hvori indgår betydningen af fremførbare underskud og/eller tab i selskabsregi, samt det faktum, at man alt andet lige vil have større beløb at investere i et selskab end i personligt regi efter en eventuel beskattet udlodning eller likvidation af selskabet.

Mellemholdingselskaber
For at kunne trække udbytter skattefrit ud i selskaber, der har flere ejere, men hvor ejerne ikke hver især skal have deres del af udbyttet, skyder mange et holdingselskab ind mellem ejerne og driftsselskabet.
Datterselskaber, som ejes med mindst 10 pct., er som nævnt skattefrie med de nye regler. Men skattereformen rummer en væsentlig undtagelse – nemlig for selskaber, som er ejet via et mellemholdingselskab (se definition i box). Når der jf. definitionen foreligger et mellemholdingselskab, som kun har til formål at eje datterselskabet, anses datterselskabsaktierne for ejet direkte af mellemholdingselskabets selskabsaktionærer. Således kan der opstå en situation, hvor et selskab skattemæssigt ejer mindre end 10 pct. af driftsselskabet, selv om man ejer mere end 10 pct. af mellemholdingselskabet, og dermed beskattes fuldt ud af aktiebesiddelsen. En sådan situation er illustreret på modstående side, hvor fem aktionærer ejer hver 20 pct. af et mellemholdingselskab, der ejer 40 pct. af datterselskabet. Dermed bliver hver aktionærs ejerandel kun 8 pct. af datterselskabet – og så falder hammeren.
I sådanne og lignende tilfælde anbefaler Deloitte, at aktionærerne inden udgangen af indkomståret 2009 overvejer mulighed-en for en restrukturering for ikke at blive ramt af denne regel. Det er vigtigt at bemærke, at en sådan omstrukturering skal gennemføres inden vi skri-ver indkomståret 2010.
Beskatning når aktier skifter status
Skattereformen indeholder også en brandbeskatningsregel i forbindelse med aktier, der skifter status fra porteføljeaktie til datterselskabsaktie eller omvendt. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en aktionær køber en større del af et selskab, eller frasælger en del af sine aktier, og derved bevæger sig over eller under de kritiske 10 pct. i ejerandel. Et statusskifte anses for en afståelse og nyanskaffelse, og beskattes derfor efter almindelig regler (se et eksempel i figuren her på siden). Som Niklas Bjerggaard Andersen påpeger, er det ikke sikkert, at man har råd til at betale skatten ved et sådant statusskifte.
Den nye regel om statusskifte gælder også fra 2010, så også her bør det overvejes, om strukturen skal ændres inden.

 

Mellemholdingselskab
Der foreligger et mellemholdingselskab,
når følgende betingelser er opfyldt:
•  Mellemholdingselskabets primære funktion er at eje datterselskabsaktier
•  Mellemholdingselskabet udøver ikke reel økonomisk virksomhed vedrørende datterselskabsaktierne
•  Hovedparten af mellemholdingselskabets aktier ejes direkte/indirekte af danske selskaber eller udenlandske selskabet med fast driftssted i Danmark, hvis indirekte aktiebesiddelse er mindre end 10 pct.
•  Mellemholdingselskabet er ikke børsnoteret


Planlægning i 2009
Opsummerende er der tre områder, man som aktionær skal have styr på inden årets udgang – hvis ens selskab vel og mærke ikke har f.eks. 30/6-regnskab, for så er det allerede for sent.
For det første skal man have styr på, om porteføljeaktier fremover skal ejes i selskabsregi eller i personligt regi.
For det andet, om status som porteføljeaktier kan undgås ved omstrukturering, opkøb eller lignende.
Og endelig, om man kan restrukturere sig ud af eventuelle mellemholdingselskaber, som man er medejer af.
 

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign