Cxense Display
Findes i: #42 (April/2009) side 18
Artikeltype: Økonomi
Forfatter(e): Jesper H. Andersen
   
Regeringen har fokus på at fremme vækstiværksættere, og fra (næsten) alle kanter – inklusiv nærværende magasin – hyldes de som helte og forbilleder. Men er de så meget bedre for samfundet end små selvstændige uden vækstambitioner?

Det er efterhånden trængt igennem til selv de mest tykhudede: vi skal have flere vækstiværksættere i Danmark. Sådan siger regeringen, og sådan istemmer et bredt kor af eksperter og interesseorganisationer – nogle dog med det forbehold, at vi også skal have flere iværksættere i det hele taget, altså et større antal opstartede.
    ”Der ligger en politisk beslutning om, at vækstiværksættere er heltene. Ikke alle er lige gode – vækstiværksættere er de gode folk. De hyldes og de skal præmieres,” siger lektor Thomas Schøtt fra Syddansk Universitet, der i mange år har været ansvarlig for den danske udgave af den årlige GEM-rapport (Global Entrepreneurship Monitor).
    Vi har kastet os ud i en rundspørge for at finde svaret på, hvorfor vækstiværksættere egentlig er så feterede. Mikrofonen har været forbi allerede nævnte Thomas Schøtt, over chefkonsulent i DI Sune Jensen, økonom i Ernst & Young Ditte Rude Petersen, stifter af Mikronet Abelone Glahn, og fra officiel side vicedirektør i Erhvervs- og Byggestyrelsen Anders Hoffmann. Sidstnævnte har erfaring fra både regerings økonomiske analyseenhed, FORA, samt OECD, hvor han bl.a. har beskæftiget sig med netop ræsonnementerne bag vækstiværksætter-teorien. Og her kan vi passende starte, da der jo naturligvis ligger nogle tanker bag den politik, som regeringen fører.
    ”Det er et område, som er relativt godt belyst. Vi kender svaret: Ja, de er vigtigere for samfundet,” lægger Anders Hoffmann ud, og stiller følgende spørgsmål:
    ”Hvis du har én virksomhed, der vokser med 100 ansatte, og du har ti virksomheder, der hver vokser med ti ansatte – er det så ikke det samme? I stedet for at satse på vækstiværksættere kunne vi satse på, at alle ansatte én mere. Men det er der et argument imod: Rigtig mange virksomheder konkurrerer med andre danske virksomheder. Udvider bageren på det ene hjørne, vil bageren på det næste hjørne skulle indskrænkes. Det er at flytte rundt på job, ikke at skabe job. Der vil blive flyttet rundt på rigtig mange job, hvis man følger den politik, og gør man det ved at støtte, er det decideret konkurrenceforvridende og skadeligt,” siger Anders Hoffmann.
    Anderledes forholder det sig med vækst-iværksætterne:
    ”Skal vækstiværksætteren bryde igennem og vokse hurtigt, skal de skabe et nyt marked. De skal finde en niche, et blåt ocean, og på den måde kan de skabe helt ny omsætning og ikke nødvendigvis snuppe omsætning fra andre. Rigtig mange konkurrerer nemlig globalt.”
    Skal man opsummere tankegangen, skaber vækstiværksætterne på baggrund af innovation vækst for samfundet, og ikke bare for en enkelt virksomhed på bekostning af andre danske virksomheder. De skaber, bekræfter Anders Hoffmann, værditilvækst, produktivitet og arbejdspladser.

En tredjedel af væksten

Arbejdspladser er nemt at forstå. Men hvad med værditilvæksten – hvad er det mere præcist udtryk for? Det kan økonom i revisions- og rådgivningsgiganten Ernst & Young, Ditte Rude Petersen, svare på:
    ”Værditilvæksten er et udtryk for den reelle værdiskabelse i samfundet. Den måles som omsætningen fratrukket forbruget i produktionen, og det svarer regnskabsmæssigt omtrent til virksomhedernes bruttoavance,” forklarer hun.
    Ernst & Young er hvert år ude og interviewe en sjettedel af danske ejerledede vækstvirksomheder med mere end 20 ansatte, og har derfor et solidt grundlag for at udtale sig om denne gruppe, som altså ikke nødvendigvis er startet for nylig:
    ”Der kan vi se, at i 2007 stod de 1.500 vækstvirksomheder i Danmark for en tredjedel af den økonomiske vækst, og for to tredjedele af jobskabelsen. Så vores budskab er, at de er rigtig rigtig vigtige for vækst og jobskabelse,” siger Ditte Rude Petersen.
    Ernst & Youngs undersøgelsesresultater stemmer godt overens med fagkundskabens akkumulerede indsigt, fortæller Thomas Schøtt:
    ”Der ligger nogle økonomiske teorier bagved, der siger, at samfundets vækst i særlig stor grad skabes af de virksomheder, der vokser – især når det drejer sig om nye arbejdspladser.”
    Netop arbejdspladserne er i Schøtts optik det væsentligste aspekt ved vækstiværksætterne:
    ”Nye virksomheder, der vokser med ansatte, kører ofte med underskud – mere end andre virksomheder gør. På kort sigt kan det være noget af en underskudsforretning,” siger han.
    Også hos DI er man enige i denne anskuelse.
    ”Vækstiværksættere er jo unikke i den henseende at de skaber arbejdspladser og øget dynamik i samfundet qua at de vækster. De ånder de etablerede konkurrenter i nakken. Det giver flere ideer, bedre forretningskoncepter og andre måder at gøre det på,” siger chefkonsulent Sune Jensen.

De små er katalysatorer

Nå, det er der jo ikke meget sjov ved – en flok enige eksperter. Skal der dryppes lidt malurt i bægeret, må vi have fat i Abelone Glahn fra Mikronet, der bl.a. er kendt for sin kamp for en højere agtelse af mikrovirksomheders bidrag til samfundet.
    ”Jeg mener bestemt, at man skal fremme vækstvirksomheder,” siger hun overraskende.
    ”Men samtidig må man ikke glemme vækstpotentialet i den katalysatorfunktion, som mikrovirksomheder udgør. Vi gør de andre i stand til at vokse med ny energi, ny viden og nye kompetencer – på en prisbillig måde, der passer ind i dagligdagen, og uden at de behøver at fastansætte. Mikrovirksomheden leverer spidskompetencer, som gør andre i stand til at tage tigerspring og vokse. Hvis ikke man formår at understøtte dette lag, tror jeg man går glip af en meget stor vækst. De store virksomheder har en tendens til at lukke sig om sig selv, mens de små er vant til at futte rundt og bringe viden fra én virksomhed til en anden, som de store ellers ikke får.”
    ”Hvad jeg frygtelig gerne så, var en seriøs debat om, hvordan vi skal måle vækst. Den kan på den længere bane også måles i, om vi har det godt, udvikler nyt, og skaber andet end bare omsætning og ansatte. Er vi selv sunde, og driver vi en sund virksomhed?,” siger hun.
    ”Hvis jeg skal måle mig selv med traditionelle vækstparametre, er min virksomhed jo ikke en, der vokser som en gazelle, for jeg vokser ikke selv. Men polemisk sagt er jeg også vækstiværksætter, fordi jeg iværksætter vækst i kraft af katalysatoreffekten,” siger Abelone Glahn, og tilføjer, at hun mener der er en overfokus på vækstiværksætteri.
    ”Samfundsperspektivet kan også være, om vækstvirksomheder skaber de ordentlige arbejdspladser. Vi har et kikkertsyn på omsætning og ansatte. Jeg udfordrer vækstparametrene og vil gerne måles på noget andet,” siger hun opsummerende.
    Anders Hoffmann ser også en pointe i at have mange små virksomheder, om end stadig fra et vækstperspektiv:
    ”De ikke-vækstorienterede kan sikre, at der er konkurrencepres i hele økonomien, og at kun de stærke overlever. Det er meget godt, at der er nogen, der dør. Der er også mange, der kan blive vækstiværksættere, hvis de f.eks. ser et vækstpotentiale på et andet marked end det de først havde tænkt på. Vi er dog også opmærksomme på de netværksbaserede små virksomheder. Vi kommer senere på året med en analyse af dem og deres betydning.”
    Også DI ser en fordel i at fremme små virksomheder. Men Sune Jensen begraver nærmest diskussionen med følgende perspektiv:
    ”Vækstiværksættere har en vigtig effekt som politisk løftestang. 98 procent af de ting, der fremmer vækstiværksættere, fremmer også iværksættere generelt,” siger han.
    ”Vækstiværksættere skaber dynamik qua at de er vækstiværksættere. Men det gør de enkelte (ikke vækstorienterede, red.) iværksættere også. I underskoven opstår ideer, der pludselig bliver til en vækstvirksomhed, eller som opkøbes af en Grundfos eller en Danfoss. Den dynamik er også fantastisk.”

Vækst og ikke vækst
Således har vi været godt rundt om det spørgsmål, vi stiller her i artiklen. Der synes at være en bred enighed om, at vækst-iværksættere har fortjent deres piedestal. De skaber nye markeder, som ikke bare hugger omsætning fra naboen, nye ideer og forretningskoncepter, og så skaber de innovation inden for eksisterende brancher. Dertil kommer, at vækstvirksomheder står for en uforholdsmæssig stor del af samfundets vækst målt på såvel værditilvækst som arbejdspladser.
    Der er også enighed om, at vi ikke kan undvære de små. Det fremhæves, at de tjener til at skabe konkurrencepres og nye ideer, og at de fungerer som katalysatorer for vækst.
    Derfor må der være grund til at lytte til de små – og den eneste lille iværksætter, der udtaler sig i denne artikel, er Abelone Glahn. Så hvem ved, om fremtiden ikke rummer et bredere syn på vækst, der ikke kun ser på værditilvækst og omsætning.

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign