Cxense Display
Findes i: #74 (April/2013) side 26
Artikeltype: Ideer
Forfatter(e): Ida Maria Angelo
   
Marianne Ingvardsen har virksomheden Design Camp, som hun er kreativ direktør og medejer af. Det hele startede på en campingferie for et par år siden, da hun pimpede sin egen campingvogn. Hun syntes, at branchen sov lidt på det område, og det ville hun gøre noget ved.

Marianne Ingvardsen er uddannet tøjdesigner og har i mange år rejst rundt i metropolbyerne. Da hun siden fik børn og begyndte at tage på campingferie med sine børn, gik det op for hende, at campingvognene var noget kedelige i deres brune og beige farver. Hun besluttede sig for at indtage et overset marked og begyndte, med sine egne ord, at ”pimpe dem op”.

Først købte hun én og satte den i stand. Hun kaldte den Silverfox. Da hun tog på ferie med sin sølvfarvede retro-campingvogn, blev der spurgt meget ind til campingvognen, og straks fik hun idéen om at istandsætte og leje campingvogne ud. Efterhånden begyndte erhvervslivet at henvende sig til hende, og hun begyndte at lave ”customized caravans” som rullende kontorer og show-rooms til både messer, events og forskellige slags shows, der skulle bruges i firmaregi. Campingvogne med make-overs er et overset nicheområde, som Marianne Ingvardsen havde indtaget.

”Jeg er gået ind i det marked, som går under navnet Glamping, som står for glamorous camping. For mange mennesker er det nemlig blevet en trend at pimpe sin campingvogn op. Ligesom man går op i boligen,” siger Marianne Ingvardsen.

”Det er en smart mobil enhed på hjul, der kan customizes til de enkelte kunders forbrug,” siger Marianne Ingvardsen, som bor i Odense i et lejet værksted.

Pop-up konceptet
”Den traditionelle tro på at man kan åbne en butik har ændret sig, og der er kommet såkaldte pop-up shops. Der er en anderledes tankegang i salgs- og markedsføringsstrategi: Man må tænke anderledes og gå imod strømmen og turde gøre tingene på en anden måde,” siger Marianne Ingvardsen.

Hun havde fire af sine vogne med til Iværk& Vækst-messen i Aarhus, som skal bruges som blandt andet mobil cafe, et rullende kontor og et arrangør-kontor. 

Marianne Ingvardsen er ofte ude og fortælle sin historie som iværksætter.
”Som iværksætter oplever man så meget og har så mange kasketter på. Det er noget af en rejse,” fortæller Marianne Ingvardsen.

Og det er ikke første gang, hun prøver lykken som iværksætter:
”Én gang iværksætter, altid iværksætter. Det banker i blodet,” siger hun med en glæde, der røber hendes iværksætteriver.

- Har det ikke været svært at arbejde med campingvogne, når du er uddannet tøjdesigner?
”Nej faktisk ikke. Det er en proces med at komme fra a til å, og jeg er efterhånden blevet en super god projektleder og hyrer mekanikere og tømrere til at udføre det arbejde, som jeg ikke selv kan finde ud af. Det handler om at finde den rigtige hat til sig selv og bruge de ressourcer, man har,” svarer Marianne Ingvardsen.

Som et nyt tiltag har DesignCamp specialiseret sig i at udtænke koncepter, hvor man ombygger en skibscontainer.

”Det er nemt at transportere, og der er masser af muligheder. Ved hjælp af indbyggede hydralik løsninger kan man åbne og lukke den op på fem minutter. Det kan være en anderledes messestand, en POP UP shop, showroom, VIP lounge, billetluge eller måske et ekstra kontor,” fortæller Marianne Ingvardsen, der sprudler med nye ideer.

Du kan se flere designs på www.design-camp.dk

Denne artikel blev bragt i magasinet IVÆRKSÆTTEREN nr. 74. Magasinet udkommer 8 gange årligt, og et abonnement koster 399 om året + moms. Du kan lige nu tegne abonnement, hvor du modtager de to første magasiner for kun 49 kr. Abonner ved at klikke her

 

Alt materiale på IVAERSAETTEREN.dk er beskyttet af ophavsret. Dele af artikler og protrætter må refereres med tydelig kildehenvisning. For brug af materiale og artikler til undervisningsbrug mm, kontakt IVÆRKSÆTTERENs redaktion på info@ivaerksaetteren.dk 

Relaterede

Er du fri agent eller iværksætter (1) // Iværksætter eller entrepreneur (1) // Højt at flyve (1) // Kvinder smager på succesen (1) // Er det domænesnylteri? (1) // Livtag med forretningsmyter (1) // Vækst og bløde værdier går hånd i hånd (1) // Venturemilliarder skaber vækstdrømme (1) // Du kan sikre dig kontant betaling for dit arbejde (1) // Imperium med vokseværk (1) // Køge Iværksættermesse (2) // På kursus med statstilskud (1) // Kunsten at vinde englenes gunst (1) // Cykelbanditten bryder med traditionerne (2) // Sådan får du dine produkter hjem fra Kina - til tiden, og i rette kvalitet og pris (1) // Sprogøre for musik (1) // Anekdoter fra venturekapitalens barndom (1) // Ny fond vil investere i sociale iværksættere (2) // Danmark skal have flere succesfulde iværksættere (1) // Husk din yndlingsvin (1) // Mød de 6 hatte på Iværk&Vækst (1) // Mød Jesper Buch - manden med opskriften på succes (1) // Iværksætterhøjskolen (1) // Unboss dig selv og din organisation (2) // Fra virksomhedsleder til iværksætter på en weekend (1) // Morten Strunge: Virksomheden er det vigtigste i mit liv (2) // Ideerne kommer af sig selv. Resten er hårdt arbejde (1) // Det er aldrig for tidligt at blive iværksætter (1) // Millionær uden forretningsplan (1) // Gamle vaser i nye striber (2) // Pistoler, piger og pilsnere (2) // Iværksættermentor (1) //
Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign