Cxense Display
Findes i: #87 (Februar/2015) side 17
Artikeltype: Ideer
Forfatter(e): Anders Tang
   
Vindere af Venture Cup i kategorien socialt iværksætteri

Sidste år åbnede Venture Cup for den nye kategori ”Socialt Iværksætteri”.

Nu er de første vindere, Roots Food, klar til at indtage markedet med en helt ny superfood fra Filippinerne: Bladene fra et træ, som hedder Moringa Oleifera – også kendt som ”mirakeltræet”.

Bladene høstes, tørres og forarbejdes til 100 % økologiske flakes eller pulver, og har en mild grøn smag, der nemt kan bruges til alt fra smoothies til pastaretter. 

Moringa kan give et sundt energiboost, fordi bladene indeholder mere end 96 næringsstoffer; bl.a. A-,B- og C-vitaminer, calcium, kalium, protein og antioxidanter – en højere mængde næringsstoffer end i noget andet naturligt produkt.

Alt fra træet kan bruges, fx kan man presse frøene og få en fantastisk olie. Selv skralden fra frøet kan bruges til at sterilisere vand, hvilket er en funktion, som er særdeles vigtig for katastroferamte områder som tyfonområdet på Filippinerne.

Initiativtageren bag Roots Food er Jacqueline Hansen, som selv er halv-dansk og halv-filippinsk. Hun er opvokset i Danmark og har en kandidat i Innovation & Entrepreneurship fra CBS. Efter et længere praktikophold på Filippinerne, bl.a. med fokus på socialt iværksætteri, blev hun inspireret til at udleve sin iværksætterdrøm. Samtidigt fik hun muligheden for at skabe en bæredygtig levevej for de mest udsatte ved at starte en social virksomhed.

Roots Food teamet er nu klar med en crowdfunding kampagne på Indiegogo.
Se mere på www.rootsfood.dk

 

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign