Cxense Display
Findes i: #24 (April/2007) side 6
Artikeltype: Ideer
Forfatter(e): Jesper H. Andersen
   

BondO Cones er navnet på et nyt brætspil i eksklusiv kvalitet, som civilingeniør Dannie Bondo Hansen fra iværksætterfirmaet Copenhagen Edge har udviklet. Spillet er tillige finpudset af en skakekspert og en backgammonverdensmester, og designet i en stil, der må beskrives som moderne skandinavisk.
    ”Salget går godt, men produktionen går ad helvede til, for at sige det pænt,” siger Dannie Bondo Hansen.
    ”Ingen kan finde ud af at producere det. Brættet er af finér, og der skal ikke ret meget til, før finéren flænser og det må kasseres. Så det er svært at få det lavet til en fornuftig penge, og holde kvaliteten. Jeg kan ikke levere produktet før august,” beklager han.
    Spillet sælges gennem highend isenkræmmere, møbel- og designbutikker. Men det største segment er firmagaver, fortæller iværksætteren. Detailsalgsprisen er kr. 899, med et klæde til 199 som tilkøbsmulighed. www.bondocones.dk

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign