Cxense Display
Findes i: #8 (Juni/2004) side 26
Artikeltype: Ideer
Forfatter(e): Jesper H. Andersen
   
For folk med gode produktideer er Center for Opfindelser og Kreativitet på Teknologisk Institut et eldorado. Her er man ekspert i at vurdere ideernes kommercielle bærekraft, og har værksted med avanceret udstyr til fremstilling af prototyper og små serier.

Femten. Omtrent så mange af de ca. 1.000 opfindelser, som Center for Opfindelser og Kreativitet hvert år vurderer, ender med en patentlicensaftale. Det er omkring 1,5 procent, og ensbetydende med, at rigtig mange opfindere må gå slukørede hjem igen med beskeden om, at man ikke tror på ideen. Eller rettere, ikke tror nok på ideen.
»Mange måske-sager går tabt, fordi vi kun rådgiver en opfinder til at prøve, hvis vi er ret sikre i vores sag,« fortæller centerchef for Opfindelser og Kreativitet, Peter Cordsen, som er ansvarlig for centrets Public Service for opfindere. Det hænger sammen med prisen for at tage skridtet videre end den halve times rådgivning, som alle tilbydes gratis.
»Vi tager 900 kr. i timen når vi går videre. Men vi laver typisk en fastprisaftale for første fase på kr. 25.000, og så spørger vi opfinderen, om han er villig til at lægge det beløb.«
I gamle dage blev beløbet betalt af en statslig støtteordning, som nu er en saga blot, på trods af at succesraten var dobbelt så høj i og med at færre måske-sager gik tabt.
På grund af de færre ressourcer, der bliver centret til del, forsøger man i dag at informere mere kollektivt, blandt andet med elektroniske nyhedsbreve, en hjemmeside med opfinderværktøjer og temamøder rundt omkring.

Stor erfaring

Centrets ekspertise og faciliteter kan imidlertid hurtigt vise sig at være alle pengene værd for de opfindsomme.
»Vi har en dygtig medarbejder, der hurtigt kan afgøre, om en idé er kendt eller ny. Vi plejer at sige, at han kan slå en idé ihjel på fem-ti minutter,« siger Peter Cordsen.
Meget ofte har han og hans medarbejdere en fornemmelse af, om en idé er ny bare ved at høre om den.
»Vi kan for tit sige, at det der, det er garanteret opfundet før – eller det der, det kunne godt være nyt,« siger han.
Og det er en fordel for opfindere, der ellers risikerer at bruge store mængder tid på ideer, som ikke er nye i patentmæssig forstand, som ikke kan realiseres rent teknisk eller som der ikke er et tilstrækkeligt marked for.
»Vi giver også folk viden til selv at søge videre på nettet, hvis det ikke umiddelbart er indlysende, om en idé holder eller ej. Det kan ofte være en svær opgave, men så kan vi i stedet give en dråbe olie på rette tidspunkt. Det er dog i høj grad hjælp til selvhjælp, og den gratis hjælp ophører i alle tilfælde, hvis der opnås kontakt til en virksomhed, der kan være interesseret i produktet,« siger Peter Cordsen.
For mange af de opfindere, der henvender sig til centret, er målet ikke at kommercialisere produktet gennem start af en virksomhed. I mange tilfælde egner ideerne sig bedst til kommercialisering via en virksomhed med et eksisterende beredskab inden for markedsføring, FogU eller produktion, eller måske ønsker opfinderen slet ikke at blive iværksætter, men vil hellere blive i sit nuværende job.

Nyttiggørelse
Den første henvendelse til Center for Opfindelser og Kreativitet er gerne telefonisk på centrets hotline. Mange ideer falder fra allerede i denne første snak med en erfaren rådgiver, mens andre ikke kan afvises med det samme. Opfinderen bliver da sat i gang med at underbygge sin idé yderligere ved at indhente oplysninger forskellige steder fra. Hvis ideen stadig ser ud til at holde, screenes opfindelsen i en proces, der munder ud i et skriftligt råd til opfinderen, f.eks. om ikke at ofre midler på en patentbeskyttelse eller andre tiltag – eller et forslag til en handlingsplan for at få konkretiseret ideen og i sidste ende nyttiggjort den. Sidste år resulterede 868 screeninger i 62 ideer, som man vurderede havde et betydeligt potentiale.
Der er flere måder at nyttiggøre opfindelser på, og her er iværksættervejen en af mulighederne. Hvis opfinderen vælger denne mulighed, overføres sagen til et innovationsmiljø, f.eks. Teknologisk Instituts eget innovationsmiljø, Teknologisk Innovation.
Men opfinderen kan også vælge at forsøge at afsætte ideen til en virksomhed, hvilket Opfindelser og Kreativitet også kan bistå med. Her præsenterer man typisk ideen på en hemmeligholdelsesaftale uden først at søge patent.
En tredje – og mere omfattende – vej er selv at stå for konkretisering og licensformidling. Her kan det være nødvendigt at søge patent, at fremstille en prototype, samt indgå i omfattende licensforhand-ling. Kan opfinderen ikke selv finansiere disse omkostningstunge skridt, må der skaffes anden privat finansiering.
Hvor lang tid processen tager afhænger af de aktiviteter, der skal gennemføres, af markedets udvikling og af interne forhold i den licenstagende virksomhed. Erfaring-
en viser, at det kan tage alt fra nogle få måneder til mange år.
Webadresser og kontakt: www.opfind.teknologisk.dk og www.tekinno.dk
 

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign