Cxense Display
Findes i: #61 (Oktober/2011) side 8
Artikeltype: Ideer
Forfatter(e): Iben F. Skjærlund
   
De to studerende Anders Hansen og Mads Lehnert har åbnet netbutikken CoverMe, som kan levere computercovers og -etuier med et udseende og design der er anderledes, end det man ellers ser på det danske marked.

Et computercover behøver ikke nødvendigvis være sort og lavet af neopren. Alligvel er der rigtig mange af os, der vælger netop den mest gængse model, når vi skal have et etui til vores computer. Nu vil Anders Hansen og Mads Lehnert gøre det nemmere for os at vælge noget mere unikt.

”Hvorfor ikke vælge et cover med kant, som får folk til at spørge: ”Hvor har du det fra?”, siger Mads Lehnert, der læser på Handelshøjskolen i København, mens makkeren Anders Hansen studerer på IT-Universitet. Sammen har de skaffet kontakt til leverandører i det meste af verden og kan levere covers af læder, uld og gamle gymnastikredskaber. Man kan også vælge et cover der ligner en bog og eller et der ligner en kaffesæk – for blot at nævne nogle få stykker fra udvalget.

”Nogle leverandører har ikke haft lyst til at sælge gennem os, fordi vi ikke har en fysisk butik som supplement til netbutikken. De har en idé om, at de kun kan opretholde eksklusiviteten ved deres produkter, hvis de sælger via fysiske butikker. Så det har været en udfordring at få aftalerne i hus, men det er lykkedes os at overbevise de fleste,” siger Mads Lehnert.

I første omgang har CoverMe valgt at satse på produkter til Apples MacBook computere for at skabe fokus fra begyndelse, men også fordi de har ”et godt øje til Apple”.

”Vi satser på Apple, og på sigt vil vi gerne udvide til hele Apples produktsortiment med covers til eksempelvis iPhone og iPad. Men samtidig tilbyder vi i netbutikken specifikationer og indvendige mål på alle produkter, så det er også muligt at finde et match til sin PC,” siger Mads Lehnert.

Find dit eget cover på www.CoverMe.dk.

Relaterede

Sæt din yndlingsvase på auktion (1) // Designere slår pjalterne sammen (1) // Købologi for viderekommende (2) // Pæne billeder til websitet (2) // Den strategiske designer (1) // Hun har skabt en mærkevare (1) // Gang i netsalget (1) // Se din hjemmeside som en pakke vaskepulver (1) // Den amerikanske drøm gik i opfyldelse (1) // Hvem siger nej til 19,8 millioner? (1) // Er der penge i folks mobiloptagelser? (1) // Bamser, badeænder og bundlinje (1) // Tjekket tøj i store størrelser (1) // Din grønne købmand (1) // Opskriften på en succesfuld netbutik (1) // Innovation på skolebænken (1) // Den rette hylde (2) // Guld for enden af regnbuen (1) // Hvad kan man starte uden en krone på lommen? (1) // Nyt liv til gamle bøger (1) // Cykelbanditten bryder med traditionerne (1) // Sådan får du et lækkert design til næsten ingen penge (1) // Prisvindende papkrykkeiværksættere (1) // Bloddonation og global impact (1) //
Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign